I det fynske folks tjeneste

Odense topper iværksætterliste: - Det er så flot

En gruppe unge iværksættere holder møde om nyt koncept. Dinero vil med deres Flinke-liste klargøre, hvilke organisationer og virksomheder, der er ordentlige samarbejdspartnere for iværksættere.

Odense kommune er iværksætternes foretrukne samarbejdspartner. Det viser en opgørelse, som Dinero har lavet, med formålet at blåstemple gode samarbejdspartnere for iværksættere.

'Flinke-listen' er navnet på den liste, som Odense Kommune netop nu ligger nummer 1 på. Det er en liste over de mest troværdige offentlige organisationer og private virksomheder.

Det er Dinero, som står bag listen, hvor iværksættere kan angive deres bedømmelser af offentlige og private oranisationer og virksomheder. Det er hermed iværksætterne som afgør, hvilke organisationer og virksomheder, de anser som de mest troværdige.

Læs også Iværksættere roser Odense

Formålet med Flinke-listen er at blåstemple virksomheder og organisationer, som er gode samarbejdspartnere og betaler til tiden og dermed skabe gennemsigtighed med, hvilke virksomheder og organisationer, som iværksættere skal være mere forsigtige med at involere sig med. 

Odense Kommune udmærker sig

Listen er baseret på mere end 122.000 bedømmelser fra 39.000 iværksættere, som slår fast, at Odense Kommune er den absolut mest populære samarbejdspartner på tværs af alle offentlige organisationer og private virksomheder. 

- Det er så flot af Odense Kommune, udtaler Martin Thorborg, som er administrerende direktør i Dinero. 

De danske kommuner har generelt tidligere haft et dårligt ry for at være sløve til at betale deres regninger, når iværksættere ville hente deres penge ind. Den udvikling ser nu ud til at være vendt. 

 
Generelt viser Flinke-listen, at landets iværksættere bedømmer de danske kommuner positivt. På tværs af alle offentlige og private organisationer og virksomheder ligger hele 31 kommuner i top 100.

Du kan se Flinke-listens top 10 herunder: 

Top 10

1. Odense Kommune
2. Prodata consult A/S
3. Mind4it A/S
4. Roskilde Kommune
5. Tivoli A/S
6. Forsvaret og forsvarsministeriets styrelser
7. Teknologisk institut
8. 7N A/S
9. Danske Bank A/S
10. Region Nordjylland

Ved du noget? Så send os et tip