I det fynske folks tjeneste

Odense Triathlon Klub ansætter trænere

Odense Triathlon Klub sætter ekstra turbo på eliteambitionerne ved at ansætte to trænere. Dels for at skaffe endnu flottere resultater, dels for at skaffe nye talenter.

Jens Kofoed er ansat som Team Danmark kraftcentertræner og Kasper Gejl er ansat som cheftræner pr. 15. januar 2007.

Det sker for at skabe kontinuitet i klubbens arbejde - ikke mindst elitekraftcentret, som har bevist sit værd, senest med Jens Kofoeds europamesterskab og holdmedalje ved VM, oplyser kraftcenterleder Klaus Sohl, Odense Triathlon Klub.

De to trænere skal også rekruttere unge talenter. Odense Triathlon Klub har ambitioner om at gøre sin ungdomsafdeling til en rugekasse.

Triathlonsporten er så lille og forholdsvis ukendt, at det kræver en særlig indsats.