Odense udpeger UNICEF By-ambassadører

18 lokale ildsjæle skal sørge for at der kommer opmærksomhed omkring Odense UNICEF By 2008.

De 18 ambassadører har vidt forskellige baggrunde, og der er både nye ansigter, såvel som mere kendte. Men truppen er sammensat, så det repræsenterer Odense så bredt som muligt.
 
- Det er en imponerende gruppe. Jeg er utrolig glad for, at disse mennesker vil være med til at løfte den store og spændende opgave vi står over for, siger borgmester Jan Boye. 

Ambassadører skal sprede kendskab

Ambassadørerne skal øge kendskabet til UNICEF By projektet, men også et projekt omkring børnevenlige skoler i Bolivia. Bolivia har den største børnedødelighed i Sydamerika, og mange børn i især landdistrikterne gennemfører ikke en grundskoleuddannelse.

Børnevenlige skoler handler om at skaffe uddannede lærere, skolematerialer mv., men det handler i høj grad også om at skabe et godt skolemiljø. Ofte er skolerne i en elendig fysisk tilstand, uden toiletter og rindende vand.

Deltager i indsamlingsevents

Gennem hele 2008 skal Odense være med til at samle ind via forskellige aktiviteter. Hele byen kan være med, institutioner, skoler, foreninger, arbejdspladser - kun fantasien sætter grænser. Det kan være et loppemarked eller et motionsløb, hvor overskuddet går til UNICEF By. Det kan også være, at man på sin arbejdsplads bliver enige om at lægge en ekstra krone på en kop kaffe i kantinen. Mulighederne er mange.

Odense UNICEF By ambassadørerne er:
Erik Laumand, Adm. direktør, Nørgaard Mikkelsen A/S
Sine Larsen, Marketing Innovator, Morgendagens Heltinder
Carsten Lindblad, Centerchef, Rosengårdscenteret
Niels Rasmussen, Formand, De Fynske Landboforeninger
Peter Bøgholm, Bestyrelsesformand, Odense Cityforening
Astrid Nielsen, Direktør, Magasin
Torben Iversen, H.C. Andersen Paraden
Jens Svane Boutrup, Teaterleder, Teater Momentum
Jesper Buhl, Chef, Den Fynske Opera
Christian Skjølstrup, Koncertarrangør
Anja Følleslsev, Formand, Songwriters Circle og sanger
Sanne Kofoed Olsen, Rektor, Det Fynske Kunstakademi
Rasmus Lyberth, sanger og skuespiller
Peter Rasmus Lind, Gallerie Rasmus
Søren Nielsen, Formand, Odense Bulldogs Support (OIK)
Ulrik Laursen, OB
Jeanette Lund, Formand, Odense Badmintonklub
Jette Olsen, Skoleleder, Det Kgl. Teaters Balletskole Odense

Oversigt

    Oversigt