Odense: Ung feminist stormede ind i byrådet

Slut med blondine-vitser og stive jakkesæt i Odense Byråd. SF\'eren Stina Willumsen kæmper for ligestilling og bliver med sine 24 år samtidig det yngste medlem af Odense Byråd.

-

Slut med blondine-vitser og stive jakkesæt i Odense Byråd. SF\'eren Stina Willumsen kæmper for ligestilling og bliver med sine 24 år samtidig det yngste medlem af Odense Byråd.


Stina Willumsen har blandt andet skrevet et kapitel i den danske udgave af den omdiskuterde svenske bog Fisseflokken - en debatbog om ny-feminisme. Og så vil nogle muligvis genkende hende som en af de tre debatører i panelet i TV 2/Fyns livsstils-program Zebra.


Til dagligt er hun statskundskabs-studerende på Syddansk Universitet, og kommer nu til at danne makkerpar med den erfarne SF-rådmand Villy Larsen i byrådet.


\"Villy og jeg selv danner et godt makkerpar. Om ikke andet så har SF da nu en god gennemsnitsalder i byrådet,\" sagde en grinende Stina Willumsen, der var med ved stemmeoptællingen i Marienlystcentret onsdag eftermiddag.


\"Jeg er meget overrasket over de 1020 personlige stemmer. Jeg havde håbet på cirka 500.\"


Den enes brød - den andens død: For SF\'s Odense-formand Thormod Kaae betyder Stina Willumsens flotte valg, at han ikke kommer i byrådet. Han var ellers nummer to på SF\'s liste.


\"Jeg tror, at de unge stemmer mere personligt end de traditionelle vælgere. Og så får kvindelige SF\'ere altid flere stemmer end de mandlige,\" udtaler Thormod Kaae, der kæmper videre for at komme ind om fire år.


Men Stina Willumsen tror ikke på den teori:


\"Med så mange stemmer kan det hele ikke være de unge eller de såkaldte kvinde-stemmer. Men hvor de kommer fra aner jeg simpelthen ikke,\" konstaterer Stina Willumsen.

Oversigt

    Oversigt