I det fynske folks tjeneste

Odense vært for miljøkonference

"One Small Step" hedder den nordiske miljøkonference, der kommer til Odense den 15. til 17. september.

Konferencens emne er "klima og lokale handlinger", og deltagerne skal sammen prøve at finde svar og løsninger på flere miljøspørgsmål.

Blandt andet hvordan man mest effektivt nedsætter CO2-udledningerne, og hvordan erhvervslivet, forbrugerne og det offentlige kan optimere deres samarbejde på miljøområdet.

- Jeg er meget stolt over at Odense skal være vært for en så stor og vigtig konference. Klimaforandringer og bæredygtighed er jo alvorlige sager, og hvis vi kan være med til at finde brugbare løsninger og gode bud på lokale og nationale handlinger, der kan nedsætte CO2-udslippet, er det noget alle odenseanere og danskere faktisk godt kan være stolte over