Odense varm på mere basket: NBA elsker Fyn

Op mod 15.000 mennesker lagde i weekenden vejen forbi Odense Havn til NBA-turneringen. Arrangørerne håber at gentage basketturneringen til næste år.

Ærmeløse t-shirts, høje mennesker og basketbolde har fyldt Odense Havn hele weekenden.

Årsagen var streetbasket-turneringen NBA 3X. Den stigende interesse der er  for basketball herhjemme. kunne i den grad mærkes til det fynske arrangement. 

- Det er gået rigtigt godt. Der har været dobbelt så mange mennesker som sidste år, og det sportslige niveau har været tårnhøjt, siger Ronni Hansen, udviklingschef hos Odense&CO i Odense Kommune.

Det er andet år i træk, at Odense lægger asfalt til streetbasket-turneringen NBA 3X, hvor man spiller tre mod tre på en halv basketbane.

114 hold fra hele verden, professionelle, kørestolsbrugere og amatører, deltog. Og spillerne var godt tilfredse med oplevelsen.

- Det er superfedt at få spillet basket i det gode vejr. Man møder en masse mennesker, siger Casper Lønsbo fra Køge Basket.

- Jeg synes, at det er sjovt, at de har fået det til Odense. Det er ikke noget, man ser hver dag, lyder det fra Tanya Ringberg fra Odense Hawks.

Det er Sport Event Danmark og Odense By, der i samarbejde har fået turneringen til Fyn som en del af strategien om at forvandle Odense til en storby.  

Oprindeligt lød aftalen om NBA-turneringen i Odense kun for en to-årig-periode. Men står det til Ronnie Hansen, kommer man også til at kunne se basket på havnen næste år.

- NBA har haft det fantastisk. De har været i Rio de Janeiro, New York, Istanbul, Madrid, London og så Odense. Og de føler sig godt taget imod. Muligheder for at lave mere er der, så nu skal det behandles politisk, siger Ronni Hansen.

Odense er  i weekenden vært for den amerikanske NBA 3X basketball turnering .  Fredag formiddag var stjernerne i aktion

 

Oversigt

    Oversigt