Odense vil have del i ghettopulje

Regeringens ghettopulje på 100 millioner kroner fordeles midt i november til forsøg i knap 10 belastede boligområder. Odense og 19 andre  kommuner har søgt støtte.

-

Regeringens ghettopulje på 100 millioner kroner fordeles midt i november til forsøg i knap 10 belastede boligområder. Odense og 19 andre  kommuner har søgt støtte.

I november får 5-10 belastede boligområder i alt 100 millioner kroner i støtte fra regeringens pulje til byfornyelse. Beløbet stammer fra regeringens forårspakke, som skulle sætte flere i arbejde.

Puljen vil ifølge regeringens skøn øge aktiviteten med 400 millioner kroner og sætte 1000 personer i arbejde. Godt 20 kommuner havde søgt penge til forsøg med 40 projekter, inden fristen udløb den 10. september.

Puljen skal anvendes til en særlig byfornyelsesindsats i belastede boligområder, oplyser fuldmægtig Helga Madsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til Ritzau.

Blandt ansøgerne er projekter fra bl.a. København, Odense, Århus, Aalborg, Vejle, Haderslev, Randers, Svendborg, Albertslund, Høje-Tåstrup og Ballerup.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt