I det fynske folks tjeneste

Odense vil have hjælp til at bekæmpe butiksdøden

Butikkerne i Odense er truet af nethandel, og tomme facader er ikke noget særsyn. Kommunen inviterer torsdag til åbent hus, hvor de håber på at få ideer til, hvordan centrum kan løftes.

Hvordan kommer der flere handlende til Odense centrum? Hvad skal midtbyen blive bedre til? Og hvad er den gode løsning på tomme butikslokaler? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles, når By- og Kulturforvaltningen torsdag klokken 14.30 åbner den tomme butik i Vestergade 20 i Odense.

Over tre dage inviteres alle til at komme med deres bud på, hvordan centrum kan løftes, og hvordan man kan trodse udviklingen med mere nethandel og øget omsætning uden for bymidten.

Folkene bag arrangementet lokker med kaffe, gløgg, musik, events og oplægsholdere, der anmelder og kommer med skæve løsninger på, hvordan Odense kan løfte centrum til at blive særligt attraktiv i hele region Syddanmark.

Se med på TV 2/FYNs egen kanal fra klokken 14.40, hvor FYN LIVE sender fra arrangementet.

Læs mere om arrangementet

Ved du noget? Så send os et tip