I det fynske folks tjeneste

Odense vil have lov til at hæve skatten

Økonomiudvalget i Odense skal i næste uge tage stilling til, om kommunen skal søge om at få lov til at hæve skatten med 200 millioner kroner.

Økonomiudvalget i Odense skal i næste uge tage stilling til, om Odense Kommune skal indsende en ansøgning til skatteforhøjelsespuljen til Social- og Indenrigsministeriet. Udvalget skal også beslutte, hvilket beløb Odense Kommune skal angive i ansøgningen.

I aftalen om kommunernes økonomi mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2017 indgår der en ramme på  200 millioner kroner til skatteforhøjelse for alle landets kommuner til sammen.

I følge aftalen kan kommunerne søge Social- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel skattesanktion, selv om kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i 2017.

Og det indstilles til udvalget, at Odense søger om tilladelse til at hæve skatten med 200 millioner kroner - et beløb der netop svarer til rammen for alle landes kommuner.

Ved du noget? Så send os et tip