Odense vokser i højden

Tirsdag begynder en strøm af lastbiler at køre beton-elementer til den store byggeplads på den tidligere Thomas B Thriges Gade i Odense

I alt 16 lastbiler vil køre bygningselementer ind på byggepladsen i centrum af Odense. De 35 betonelementer er de første til det nye hus til musik, teater og konferencer.

Den første sektion er den del af huset, der skal rumme 42 ungdomsboliger. De op mod 20 tons tunge elementer monteres i hele kælderniveauet i løbet af ugen,

I alt bygges Odeon af 3647 elementer i løbet af 7 måneder.

Fakta om Odeon

  • Odeon bliver et fleksibelt hus på 32.000 kvadratmeter til musik, teater og konferencer.
  • Odeon kommer til at huse Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense Teater, 42 ungdomsboliger og en dagligvarebutik.
  • Med plads til 1740 siddende og op til 3000 stående gæster bliver husets store sal blandt de største i landet af sin slags. Teknisk og akustisk bliver salen af høj kvalitet, så den vil egne sig særligt til koncerter, musicals, ballet, operaer og operetter. Salen kan tilpasses forskellige arrangementer, så Odense bymidte kan danne ramme om store nationale og internationale konferencer og events.
  • Byggeriet af Odeon gik i gang 24. juni sidste år, og det står efter planen færdigt i starten af 2017.

Oversigt

    Oversigt