Odense Zoo 75 år

-

-


I dag er Odense Zoo berømt for de store flotte anlæg

Det er 75 år siden Odense Zoo åbnede for første gang. Dengang strømmede publikum til dyrehaven for at se et par aber, en påfugl, et dådyr, et mulddyr, et antal skader samt nogle marsvin. I dag har Odense Zoo mere end 150 forskellige dyrearter - heriblandt den Danmarksberømte søko Henriette, som svømmer med sine artsfæller i det kæmpeakvarium i Odense Zoo?s Oceanium.

I fem programmer, som blev sendt søndage i april og maj frem til 75 års jubilæet på 2. pinsedag, viste vi livet i Odense Zoo fra åbningen i 1930 og frem til i dag.

Vi har fået hjælp fra en masse seere og gæster i Odense Zoo, som gennem årene har taget billeder og smalfilmet i dyrehaven. Det har givet os mulighed for at skildre hvordan Odense Zoo har udviklet sig gennem årene med fokus på alle de gode historier og sjove anekdoter, som mange af fynboerne husker.

Læs hele historien om Odense Zoo

Her kan du se eller gense de 5 afsnit:


Søndag d. 17. april 2005:
Odense Zoo 75 år: Zoo?s historie
Engang kom folk til Odense Zoo for at se udklædte chimpansere på cykel og på line og for at klappe en tam tigerunge. Man kunne også fodre elefanterne med hundekiks, og leoparden Musse elskede at slikke en rund ispind i sig.

Se 1. afsnit af Odense Zoo 75 år

Søndag d. 24. april 2005:
Odense Zoo 75 år: Rovdyr i Zoo
Der var engang hvor man som stamgæst i Odense Zoo kunne få lov at tage tigeren ud af sit bur, give den snor på og gå tur med den i dyrehaven. I dag er rovdyrene i Zoo vilde og farlige - og ingen tør længere stikke hånden ind og klappe tigeren.

Se 2. afsnit af Odense Zoo 75 år
Søndag d. 1. maj 2005:

Odense Zoo 75 år: Chimpanser i Zoo
I gamle dage fik chimpanserne tøj på og cyklede og gik på line. Og malede malerier som blev solgt på auktion. I dag skal menneskeaberne ikke opføre sig som mennesker længere. De lever deres eget liv i Europas bedste chimpansehus med adgang til det fri.

Se 3. afsnit af Odense Zoo 75 år

Søndag d. 8. maj 2005:
Odense Zoo 75 år: Syge dyr i Zoo
Før i tiden var det en stor udfordring, når de vilde dyr blev syge, for der var ikke udviklet medicin til dem endnu. Så når giraffen havde ondt i halsen, fik den en dobbelt romtoddy, varme tæpper om halsen og en omgang havresuppe.

Se 4. afsnit af Odense Zoo 75 år

Søndag d. 15. maj 2005:
Odense Zoo 75 år: De store grå dyr
I dag strømmer folk til Odense Zoo for at studere søkoen Henriette. For år tilbage kom gæsterne for at se flodhesten Josefine og hendes lille unge, der engang hoppede i Odense Å. Elefanter var der også dengang, men de omkom ved en sørgelig ulykke.

Se 5. afsnit af Odense Zoo 7 5år

Medvirkende:

Birte Jensen
Som datter af Odense Zoo?s grundlægger, Christian Jensen voksede hun op i Odense Zoo. Efter sin fars død i 1950 overtog hun og hendes mor, Kristine Jensen ansvaret for dyrehaven frem til 1980, hvor Odense Zoo blev selvejende institution under Odense Kommune.

Herold Nielsen.
I 1934 startede den 14-årige Herold Nielsen sin 56 år lange karriere i Odense Zoo. Først som æseltrækker, siden dyrepasser og domptør, hvor Herold Nielsen dresserede dyrehavens chimpansere, rovdyr og giraffer. I årene frem til sin pension i 1989 var Herold Nielsen inspektør i Odense Zoo.

Karsten Hansen.
Dyrepasser i Odense Zoo gennem 33 år. Blev ansat i 1972 og passede i mange år Odense Zoo?s elefanter - indtil de døde ved en tragisk ulykke i 1985.

Erik Eriksen
Tidligere dyrlæge med speciale i vilde dyr. Erik Eriksen var en pioner inden for sit område og satte indimellem livet på spil for at hjælpe de syge dyr i Odense Zoo.

Bjarne Klausen
Zoolog i Odense Zoo

Nina Collatz Christensen
Zoolog i Odense Zoo

Tilrettelæggelse: 
Marianne Albeck

Oversigt

    Oversigt