Odense Zoo donerer søko til Randers

Lige nu er de fem - men snart er der kun fire søkøer tilbage i Odense Zoo. På næste torsdag skal en af den zoologiske haves søkøer nemlig transporteres til Randers Regnskov.

-

Lige nu er de fem - men snart er der kun fire søkøer tilbage i Odense Zoo. På næste torsdag skal en af den zoologiske haves søkøer nemlig transporteres til Randers Regnskov.

Regnskoven har kun kunnet skaffe en enkelt søko til Randers - og for at den ikke skal blive ensom - og for at sikre avlsarbejdet, så afleverer Odense altså en af deres søkøer til Randers Regnskov.

Søkoen har været i Odense siden 2001 og er i den periode vokset med cirka 300-400 kg og anslås at veje 600-700 kg. Og det bliver ikke nogen let opgave at få søkoen op af det 500.000 liter store bassin.

Søkoen skal blandt andet løftes op med et special bygget hejsesystem, sænkes ned i en kasse med varmt vand, sættes i en opvarmet lastvogn og så køres til Randers.  

Oversigt

    Oversigt