I det fynske folks tjeneste

Odense Zoo er med i top 10

Odense Zoo ligger på en niende plads i top 10 over de mest besøgte attraktioner i 2005.

Aldabra-skildpadderne er nogle af de attraktioner som de mange besøgende kan se i Odense Zoo.

Flere besøgende til Odense Zoo

Det viser en ny opgørelse fra VisitDenmark.

Odense Zoo var i 2004 også at finde på en niende plads. Selvom haven ikke har rykket sig, har den alligevel i 2005 haft 23.270 flere besøgende.

Den administrerende direktør for VisitDenmark, Dorte Kiilerich, begrunder succesen med, at det ikke kun er i ferier at der er besøgende i zoologisk have.

'De zoologiske haver har nogle utrolige dygtige medarbejdere som forstår at give en god oplevelse til de besøgende. Det betyder, at flere vælger at bruge zoologisk have i forbindelse med for eksempel undervisning'

Fremtiden ser god ud

Fremtiden for Odense Zoologiske have ser rigtig lovende ud. Der er dog ikke kommet nogle tal på det endnu, men Dorte Kiilerich er ikke i tvivl,
 
'Vi har i Danmark nogle fantastiske flotte zoologiske haver. Ud over det har de et godt ry for at være gode ved dyrene'
siger hun og fortsætter,
'Desuden er alle landets zoologiske haver gode til at udvikle deres produkter og skabe attraktioner hvor de besøgende bliver involveret'.