Se video: Her hopper Hr. Nilsson hjem igen

Alle dødningehovedaber er atter tilbage i deres anlæg i Odense Zoo.

Opdateret klokken 11.40, 12.08 og 13.43

Mens personalet i Odense Zoo forsøgte, at sikre sig mod flere flugtforsøg, så var der igen flugt fra dødningehovedabernes anlæg i Odense.

Men nu er flugten slut, melder TV 2/FYNs udsendte.

En enkelt Pippi-abe fik således en lille time ekstra i friheden, hvor den til spadserende og cyklende på stien langs Odense Å store fornøjelse sad i træet lige op over dem. Den chance benyttede flere og tog billeder af det lille dyr, som mange kender som Hr. Nilsson fra Pippi-filmene.

Personalet sikrer sig mod flere springture fra abernes anlæg ved at klippe grene af de træer, som aberne efter al sandsynlighed brugte til deres springture lørdag aften og søndag morgen - og igen midt på formiddagen søndag.
 

Her hopper den lille dødningehovedabe tilbage i anlægget i Odense Zoo. Se billeder i fuld størrelse under teksten.
Her hopper den lille dødningehovedabe tilbage i anlægget i Odense Zoo. Se billeder i fuld størrelse under teksten.
Foto: Christina Vibe Jensen

 

Der er ikke noget at sige til, at folk stopper op, når de finder ud af, at der sidder en abe i træet over deres hoveder. Det er ikke just en hverdags-oplevelse.
Der er ikke noget at sige til, at folk stopper op, når de finder ud af, at der sidder en abe i træet over deres hoveder. Det er ikke just en hverdags-oplevelse.
Foto: Christina Vibe Jensen

 

Oversigt

    Oversigt