Odense Zoo sætter besøgsrekord

Onsdag blev sæsonens bedste for Odense Zoo, da 5002 gæster lagde vejen forbi. Også torsdag var der lange køer foran den fynske turistattraktion.

Ikke siden 2007 har Odense Zoo haft så mange besøgende på en dag.
- Jeg tror, det var en kombination af, at rigtig mange har ferie, og at det var helt perfekt Zoo-vejr, som er tørt og overskyet ligesom i dag, siger kommunikationschef Anne Høyby til TV 2/FYN.

Personalet har onsdag og torsdag delt bolsjer ud i de lange køer. Vil man undgå køen, er det dog muligt at købe billetten over sin smartphone.

Oversigt

    Oversigt