Odense Zoo vil have nye tigre

Odense Zoo planlægger at skifte deres to gamle tigre ud med to unge sibiriske tigre til næste år. De nye tigre vil være af den samme race, som den der tirsdag undslap fra sit bur i Nykøbing Falster. Odense Zoo vil derfor gå sikkerheden i Odense igennem en ekstra gang.

-


De to nuværende tigre er mellem 12 og 15 år

Odense Zoo planlægger at skifte deres to gamle tigre ud med to unge sibiriske tigre til næste år. De nye tigre vil være af den samme race, som den der tirsdag undslap fra sit bur i Nykøbing Falster. Odense Zoo vil derfor gå sikkerheden i Odense igennem en ekstra gang.

På nuværende tidspunkt er der næppe behov for opstramninger af sikkerheden i Odense Zoo, selvom det tirsdag lykkedes for en sibirisk tiger, at springe over et 4,8 meter højt el-hegn i en zoologisk have i Nykøbing Falster.

- Vores hegn er fem meter højt, og har et overhæng, der bøjer en meter ind over buret. Desuden er vores nuværende tigre gamle og dobbet så tunge som de to dyr i Nykøbing Falster, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør for Odense Zoo.

Odense Zoo vil dog gennemgå sikkerheden minituiøst, når haven til næste år får to nye unge dyr med samme vægt og springkraft som dyret, der undslap tirsdag eftermiddag.

- Det burde ikke kunne ske hos os. Men nu vil vi undersøge hvordan det kunne ske i Nykøbing Falster, og så vil vi undersøge om der er behov for at forbedre sikkerheden, siger Henrik Lehmann Andersen.

Odense Zoo er allerede skrevet op til at modtage to nye sibiriske tigre. Det er en biolog i London, der styrer hvor nyfødte sibiriske tigre fra andre zoologiske haver skal hen. Odense Zoo forventer, at de nye stribede katte vil kunne flytte ind i anlægget i Odense til næste år.

Hvad der skal ske med de to nuværende tigre, der er mellem 12 og 15 år, bliver også afgjort af biologen i London. 

Oversigt

    Oversigt