Odenseanere må ikke bruge OUH

Op mod 30.000 borgere i den sydøstlige del af Odense skal fra 2018 behandles på sygehuset i Svendborg, selv om de bor en spytklat fra Odense Universitets Hospital.

Den 25-årige Jonas Høgh bor med udsigt til Odense
Universitetshospital på den anden side af gaden.
Alligevel er han en af de 25-30.000 borgere i den sydøstlige
del af Odense, der fra 2018 bliver kørt med ambulance til
Svendborg, hvis han for eksempel skulle falde og brække benet i
sin lejlighed. I hvert fald, hvis det står til Region Syddanmark. Det skriver Fyens Stiftstidende.
 - Det virker jo fuldstændig sindsygt, siger Jonas og
efterlyser en god forklaring.
 I følge regionen er forklaringen enkel. Sundhedsstyrelsen
fastslår, at der skal 200.000 patienter til at retfærdiggøre et
akutsygehus døgnbemandet med speciallæger. Sådan ét vil regionen
gerne have i Svendborg som supplement til det kommende
supersygehus i Odense. Problemet er blot, at patientgrundlaget
for Svendborg Sygehus langt fra rækker til en blåstempling som
akutsygehus.
 Akut syge odenseanere øst for Sdr. Boulevard/Faaborgvej og
syd for Nyborgvej fra om otte år køres til Svendborg - selv om
det nye sygehus i Odense opføres ved SDU i samme hjørne af
byen.Patienter i regulær livsfare vil fortsat blive kørt til
nærmeste sygehus.
 Regionens næstformand Poul-Erik Svendsen (S) synes, at idéen
giver mening.- Det er en fordel for hele øen, at vi får to
akutsygehuse. Et universitetshospital, der primært tager sig af
de komplicerede tilfælde, og et sygehus i Svendborg, som aflaster
ved at behandle de mere banale skader, siger han.
Regionrådsformand Carl Holst (V) støtter forslaget, som han dog
kalder for et "fynsk ønske" fra fynske borgmestre og
regionrådspolitikere.
 Fynske ønske eller ej. Odense-borgmester Anker Boye er rasende.
- Det er fuldstændig tåbeligt, siger han. - Jeg er ikke imod et
akutsygehus i Svendborg, men jeg er imod, at konsekvensen bliver
et Odense bliver delt over på midten, siger borgmesteren.

Oversigt

    Oversigt