Odenseanerne skal betjene sig selv

Odense Kommune vil nu have flere odenseanere til at betjene sig selv via internettet. Kommunen er udnævnt til såkaldt "frontløberkommune" i en ny landsdækkende kampagne, der ska lokke flere til at servicere sig selv via nettet.

Flere skal med

Allerede nu bruger mange odenseanere tilbuddene om selvbetjening på kommunens hjemmeside www.odense.dk.

- Men vi mangler at få nogle flere med, siger borgmester Anker
Boye(S).

Derfor vil odenseanerne de kommende måneder måde skuespiller Lars Bom og filminstruktør Søren Fauli i medier og i bybilledet. De to skal få borgernes øjne op for at ordne fx byggesager, lægeskift eller pensionssager direkte på kommunens hjemmeside.

Frontløber

Kampagnen, der starter tirsdag og kører to en halv måned, er landsdækkende, men Odense er såkaldt "frontløberkommune" i kampagnen.
 
- Det at være frontløberkommune i kampagnen er vigtigt for Odense Kommune. Vores mål er at sætte borgeren i centrum, og det gøres i høj grad ved at opfordre til at bruge selvbetjeningsløsningerne. Det er da smart at man kan ordne mere og mere fra sin egen computer, når man har tid, og med en kop kaffe i hånden, siger Anker Boye.

Penge at spare

Men for kommunerne er der også mange penge og masser af tid at spare, hvis flere begynder at servicere sig selv via nettet.

Derfor vil odeseanerne fremover blive henvist til www.odense.dk, når de ringer til kommunen. Der vil dog stadig være mulighed for at blive betjent telefonisk.

Samtidig vil kommunen øge kendskabet til de mange tilbud om selvbetjening ved at arrangere arrangere kurser for både borgerne og medarbejderne i kommunen.

-  Vi regner med, at den landsdækkende kampagne vil skabe meget
opmærksomhed. Derfor skal alle, der arbejder med opgaver, som kan løses via hjemmesiden, være rustet til at rådgive borgerne, fortæller Christina Kay, der er tovholder på projektet.

Oversigt

    Oversigt