I det fynske folks tjeneste

Odenseanerne skal stemme elektronisk

Ved valget til EU-parlamentet den 7. juni skal Odense kommune teste en ny teknologi.

Sådan plejer det at se ud. I fremtiden skal stemmesedlen være elektronisk.

Normalt bliver der manuelt slået op i valglister, når danskerne skal sætte deres kryds. Men i Odense bliver det system erstattet af en stregekode på valgkortet.

- Vi håber, det giver mindre kø, så valghandlingen kan foregå mere smidigt uden at gå på kompromis med saglighed og neutralitet. Det fortæller Jesper Suhr Thomsen, juridisk specialkonsulent i Odense Kommune til Ritzau.

Test har vist, at elektroniske valglister kan gøre det fem gange så hurtigt at afgive sin stemme. Dermed skal der bruges færre frivillige til at afvikle et valg.

I Odense er rådhuset valgt som teststed for de elektroniske valglister. Udover Odense Kommune testes den nye teknologi også i København, Frederiksberg, Glostrup og Høje Taastrup.

Bliver de elektroniske valglister en succes, kan de være klar i hele landet til efterårets kommunalvalg.