I det fynske folks tjeneste

Odenseansk karatemester steg i graderne

Den fem-dobbelte karateverdensmester Jørn Brandt, fra Odense, fik i weekenden endnu en fjer i hatten. Eller rettere endnu et snip på bæltet. Som den første og eneste i Danmark har Jørn Brandt nu det sorte bælte i 7. Dan.

-

Den fem-dobbelte karateverdensmester Jørn Brandt, fra Odense, fik i weekenden endnu en fjer i hatten. Eller rettere endnu et snip på bæltet. Som den første og eneste i Danmark har den 37-årige Jørn Brandt nu det sorte bælte i 7. Dan.

Flere grader sorte bælter
Et sort bælte er nemlig ikke bare et sort bælte. Det almindelige sorte bælte i karate (hvis man kan kalde den slags almindeligt) hedder 1. Dan. Men hvis man, som Jørn Brandt, er for skrap til den slags, så er der altså hele ti grader mere at slå og sparke sig vej til.

Eksklusivt selskab
Jørn Brandt blev gradueret i weekenden da stormesteren Larry Tatum fra USA besøgte Odense Kampkunst Center. Stormesteren har selv sort bælte i 10. Dan, så der er stadig lidt at stræbe efter. I hele verden findes der kun 356 karatemestre med sort bælte i 7. Dan.