Odenseansk taxa firma hyrer ikke indvandrere

Ikke en eneste indvandrer er der blandt Odense Mini Taxis 195 chauffører. Det vækker harme hos integrationsminister Bertel Haarder, der opfordrer de odenseanske kunder til at boykotte Odense Mini Taxi. 

-

Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

Odense Mini Taxi er simpelthen en indvandrerfri arbejdsplads, til sammenligning er 24 procent af chaufførerne hos odense Taxa nydanskere. 

Det er indvandrernes egen skyld, at de ikke kan få job hos Odense Mini Taxi, mener selskabet. Formanden for Odense Mini Taxi forklarer,  at chauffører med indvandrerbaggrund endnu ikke har kunnet bestå den vejprøve, der skal vise, om de kan finde rundt i Odense.

Fyens Stiftstidende har forelagt sagen for integrationsminister Bertel Haarder. Han mener, at alle skal være med til at give indvandrerne en ærlig chance på arbejdsmarkedet. Derfor håber han, at kunderne i stedet foretrækker det selskab, der har en fjerdedel indvandrerchauffører.

Oversigt

    Oversigt