Odenseanske sportsfolk fik hæder af borgmesteren

84 odenseanske sportsfolk fik torsdag aften hæder og håndtryk, da Odense Kommune og idrætssammenslutningen SIKO holdt DM-fest på Odense Rådhus.

De 84 idrætsudøvere er alle blevet mestre i løbet af året og derfor var de inviteret til fest på rådhuset.

Mestrene spænder vidt - ligefra cykelsport, bowling og beachvolley til svømning, triathlon og squash. Nogle havde været med før - andre, som rytmegymnastikholdet fra Tarup-Paarup var der for første gang.

- Det betyder rigtigt meget med denne ære. Der er jo ikke mange der ser, hvor hårdt vi knokler i træningssalen, så det her er et skulderklap, siger Ditte Jacobsen, der er rytmegymnast i Tarup-Paarup IF.

Årets frivillige idrætsleder blev også kåret ved festlighederne.Titlen og 10.000 kroner gik til Hanne Folleraas fra Korup Idrætsforening.

Oversigt

    Oversigt