Odenses ældre glade for hjemmepleje

Odenses ældre er ganske godt tilfredse med den hjemmepleje, de får. Det viser resultatet af en tilfredshedsundersøgelse for 2005, som kommunen torsdag præsenterede.

Maden er tilfredsstillende

Undersøgelsen viser blandt andet, at 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen. De fleste er især meget glade for den kontakt, som den ældre har til hjemmehjælperen.

Samtidig viser undersøgelsen også, at 82 procent af alle ældre er tilfredse eller meget tilfredse med den mad, de får.

Undersøgelsen bygger på svar fra i alt 250 ældre.

Oversigt

    Oversigt