I det fynske folks tjeneste

Odenses borgmester vil have Rigsarkivet

Odenses borgmester, Anker Boye(S), henvender sig nu direkte til kulturminister Brian Mikkelsen(K) for at få placeret Rigsarkivet i Odense. De 157 medarbejder i Rigsarkivet er dog ikke særlig begejstrede for en eventuel flytning til Odense.

-

Odenses borgmester, Anker Boye(S), henvender sig nu direkte til kulturminister Brian Mikkelsen(K) for at få placeret Rigsarkivet i Odense. Anker Boye mener, at staten kan spare penge ved at placere Rigsarkivet i den fynske hovedstad.


Mandag besluttede kulturminister Brian Mikkelsen at droppe byggeriet af et nyt Rigsarkiv i Ørestaden. Få timer efter spillede kulturministerens partifælle, det konservative fynske folketingsmedlem Carina Christensen ud med et forslag om at placere Rigsarkivet i Odense.


Anker vil have møde
Nu bliver disse tanker bakket op af Odenses borgmester. Anker Boye skriver tirsdag til kulturministeren for at få et møde om den fremtidige placering af Rigsarkivet.


\"En central placering af arkivet i universitetsbyen Odense med et godt teknologisk miljø og veluddannet arbejdskraft vil være fornuftig. Vi kan tilbyde placeringsmuligheder, hvor regeringen får mere for pengene end i Ørestaden, og endelig kan regeringen lade handling følge ord ved at udflytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen\", siger Anker Boye til Ritzau.


Personalet skeptisk
I dag er der ansat 157 medarbejdere på Rigsarkivet i København, og de er ikke umiddelbart begejstrede for en flytning til Odense. Fællestillidsmanden kan ikke forestille sig, at en flytning til Odense bliver aktuel. Han vurderer, at en flytning til Odense vil have store personalemæssige konsekvenser.