-
Folkeskolerne i Odense afholder 21. marts en stor anlagt konference mod racisme.
Dagen er FNs internationale dag mod racisme, og de omkring 400 elever fra 8-10. klasse i Odense markerer dagen med diskussioner, sang, musik, film, digte og rap.
Arrangementet bliver afviklet i Odense Idrætshal, og konferencier bliver Omar Marzouk, der blandt andet er kendt fra tv-programmet \"Oplysning om Perkere til Samfundet!\".
Op til konferencen har folkeskolens ældste klasser arbejdet med temaet racisme, og 21. marts præsenterer eleverne deres arbejde i form forskellige kunstneriske udtryk.
I paneldiskussionen deltager blandt andet Mahmoud Daoud, der er ansat i Ringe Statsfængsel, og byrådspolitiker Jane Marie Jegind(V) og Johanna Schmidt-Nielsen fra Internationale Socialisters ungdom.