Odenses første brobyggere i gang

Odense skal være Fyns brobygger og skaffe vækst og job til hele regionen. Sådan lyder den vision erhvervslivet, Fyns Amt og Odense Kommune satte i søen sidste år. Nu er de første projekter ved at blive til virkelighed.

-

Odense skal være Fyns brobygger og skaffe vækst og job til hele regionen. Sådan lyder den vision erhvervslivet, Fyns Amt og Odense Kommune satte i søen sidste år. Nu er de første projekter ved at blive til virkelighed.


Det første konkrete resultat af den noget luftige vision er et sekretariat for roboteknologi. Sekretariatet har netop ansat en chef, og det nye institut vil de kommende år vokse i omfang.


20 samarbejdspartnere
Målet er at styrke Fyns førende rolle inden for robotteknologi ved at øge samarbejdet på Fyn og sælge Odense og Fyn som et kompetanceområde for robotteknologi. I forvejen har Fyn et institut for robotforskning på Syddansk Universitet, og flere virksomheder - blandt andet Lindøværftet - udnytter de industrielle robotter i produktionen.


\"Vi har 20 interessanter med i samarbejdet på nuværende tidspunkt, og vores mål er at skabe nye initiativer og dermed udvide antallet af arbejdspladser inden for området \", siger  Henrik Hautop Lund, professor på Syddansk Universitet og drivkraften bag det nye sekretariat for Robotteknologi. 


bioTEAMsouth
Udover satsningen på robotteknologi skal \"Odense som brobygger\" også forsøge at skabe fynsk vækst inden for bioteknologien, gartnerisektoren, kommunikation og it.


Og de næste projekter er allerede ved at være klar. Den bioteknologiske sektor vil blandt andet sammen med Syddansk Universitet skabe \"bioTEAMsouth\", der skal synliggøre og markedsføre Fyn som bioteknolgoisk region.


Endelig skal \"Odense som brobygger\" være rammen om et projekt, der skal hjælpe de fynske virksomheder med branding og markedsføring. Projektet skal styres fra Institut for marketing på Syddansk Universitet, og skal blandt andet etablere et forskerteam og lave workshops om formidling.

Oversigt

    Oversigt