Odenses nye butikscenter i knibe

Byggeriet af VIVA skulle være gået i gang 1. februar. Men tirsdag fortæller firmaet bag, at byggeriet nu først ventes i gang sidst på året.

Det hedder VIVA. Men foreløbig er der ikke meget liv i det nye store butikscenter, der skulle skabe aktivitet i Odense Centrum.

Selskabet Steen & Strøm, der skal bygge og drive det nye center, oplyser tirsdag til TV 2/FYN, at processen med at bygge det nye center er blevet forsinket.

På grund af krisen er mange butikker simpelthen forsigtige med at binde sig til nye lejemål, det fortæller Steen & Strøms udviklingsdirektør Karen Nielsen.

Den nye tidsplan betyder, at centeret tidligst åbner i foråret 2016 og ikke i 2015 som oprindeligt planlagt.

Oversigt

    Oversigt