Odeon: Første program er på gaden

Odeon, Odenses nye musik-, teater- og konferencehus, sender tirsdag det allerførste program på gade. Programmet er fyldt med store nationale og internationale kunstnere, som alle er klar til at indtage den store scene.

Tirsdag morgen kommer Odeons første program på gaden, helt bogstaveligt. Medarbejdere fra Odeon begynder klokken 6.30 at uddele programmet ved Odense Banegård, og senere på dagen er de også på gågaden i Odense med det nye program.

Programmet indeholder en præsentation af de kommende kunstnere, en gennemgang af bygningen og praktiske informationer om Odeon.

Dørene til de nye Odeon åbnes til den 1. marts 2017, og det bliver den danske sanger Burhan G, der indvier den store sal i Odenses helt nye kulturhus.

Ellers byder programmet for 2017 på navne som Mads Langer, Elvis Costello, Carpark North, Lis Sørensen, Svanesøen med den russiske nationalballet fra Moskva, Elvis the Musical, Noah, Four Jacks, Sort Sol, Mick Øgendahl, Søren Huus, Linie 3 og mange flere.

 

 
 

Sådan udtales Odeon

Hvordan skal Odeon, Odenses nye musik-, teater- og konferencehus, så udtales? Det har Odeon lavet en video om. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kan se mere i TV 2/FYNs nye direkte nyhedsshow, ”17til20”, der har premiere tirsdag kl. 17.00. 

 

 

Oversigt

    Oversigt