Forventede 90.000 gæster - kun 8.500 købte billet

Odeon slog dørene op den 1. marts 2017, og det skulle fejres med manér. Forventningerne var høje.

Odeon, samlingspunktet for musik, teater og konferencer, slog dørene op den 1. marts 2017, med kultur- og mødefaciliteter i topklasse. Den skulle gøre det muligt at tiltrække artister, forestillinger og konferrencer på et højere niveau, end det tidligere har været muligt i Odense.   

Med formålet om at gøre Odeon kendt, ikke kun for odenseanerne, men for hele Danmark, besluttede Økonomiudvalget den 16. november 2016 at afsætte 4,5 millioner kroner til en officiel fejring af åbningen af det nye kulturhus. 

Målsætningen for åbningsprogrammet var at sikre et bredt omfang, der gav alle lyst og mulighed for at deltage i fejringen.

 

 

Forventede 90.000 gæster men kun 8.500 købte billet

Kommissoriets ambition for selve fejringsugen var at modtage 90.000 publikummer, men det faktiske besøgstal til fejringen var omkring 20.000 gæster, hvoraf kun 8.500 af dem købte billet til gallaaftenen. 

Hele planlægningen af fejringsugen var under påvirkning af byggeprocessen, hvor der opstod en usikkerhed om datoerne for ibrugtagelse af faciliteterne i kulturhuset og den nødvendige indkøringsperiode bidrog til en meget sen og koncentreret proces.

Udgiften for fejringen af Odeon løb op på 4,9 millioner kroner, hvoraf omkring 400.000 kroner dækkes af entréindtægter og 4,5 millioner kroner af den af Økonomiudvalgets afsatte ramme.

Efterfølgende har der været afholdt evalueringsmøder mellem samarbejdspartnere i Odeon og internt i Odense Kommune, hvor der er sket en opsamling af opmærksomhedspunkter til gavn for planlægning og afvikling af kommende tværgående kulturbegivenheder. 

Budgettet for fejringsugen af Odeon var fastlagt udfra tildligere erfaringer fra tilsvarende åbningsfestligheder, men målsætningen ikke var realistisk i kulturhusets sammenhæng.

Udfordringer

Selve planlægningsprocessen blev indledt et år før fejringsugen, og det endelige økonomiske grundlag blev fastlagt mindre end et halvt år før åbningen.

Udfordringerne lå blandt andet i forhold til at få de oprindeligt ønskede internationale navne på plads og ønsket om den planlagte nationale tv-transmission ikke kunne realiseres, hvilket fik den oprindelige tidsplan i forhold til annoncering og billetsalg ikke blev opnået og rykkede processen. 

Det er dog forvaltningernes vurdering, at odenseanerne fik en storslået og omfattende åbning af Odeon med en mangfoldighed af forskellige arrangementer inden for musik, teater og meget mere, som gav genlyd over hele Fyn.

Oversigt

    Oversigt