I det fynske folks tjeneste

Odins Bro aflaster bymidten

10 dage efter åbningen af Odins Bro er der tegn på, at bilisterne bruger den i stedet for Thomas B. Thriges Gade.

Sven Storm

Det gennemsnitlige antal biler på Thomas B. Thriges Gade er nemlig faldet med 2.907 og ligger nu på 20.624 biler om dagen.

Det kan skyldes at bilisterne er begyndt at tage ringvejen og Odins Bro i stedet for.

Chefen for plan og byg i Odense Kommune, Henrik Lumholdt mener dog, der er grund til at tage forbehold, da talmaterialet endnu er for spinkelt.

- Først til efteråret vil trafiktællingerne være så omfattende, at der vil være mulighed for at analysere dem, siger han.