Ødelagt kunstværk bliver genskabt helt fra bunden

Den ødelagte Cronhammar-skulptur bliver genskabt af helt nye materialer. Det var konklusionen efter et møde mellem Syddansk Erhvervsskole, kunstneren Ingvar Cronhammar og formanden for Odense Bys Kunstfond Anders W. Berthelsen onsdag.

Den ødelagte Cronhammar-skulptur bliver genskabt af helt nye materialer og under ledelse af kunstneren Ingvar Cronhammar.

Torsdag den 4. maj blev Ingvar Cronhammars fem meter høje kunstværk Camp Fire skåret i stykker med skærebrændere. Ifølge Syddansk Erhvervsskole blev kunstværket ødelagt på grund af "en administrativ fejl".

Skulpturen Camp Fire blev oprindeligt bygget i 1994 for at markere Odense Teknisk Skoles 150-års jubilæum

Mandag den 8. maj holdt formanden for Odense Bys Kunstfond, Anders W. Berthelsen, møde med ledelsen fra Syddansk Erhvervsskole om sagen, og her blev det aftalt, at kunstværket skal genskabes.

Og efter onsdagens møde står det klart, at kunstværket bliver genopbygget af helt nye materialer.

- Der er kommet et rigtigt positivt og konstruktivt resultat ud af mødet. Vi er enige om, at vi genskaber skulpturen af nye materialer, udført af professionelle håndværkere og under ledelse af min projektleder og mig selv, siger Ingvar Cronhammar til TV 2/FYN.

- Syddansk Erhvervsskole har opfyldt de krav, som vi har stillet. Det var de indstillet på, inden vi kom til mødet. Så det var et meget nemt møde, der var ikke de store sværdslag, siger Ingvar Cronhammars advokat Jakob Fastrup fra Ikast.

Hvad det kommer til at koste Syddansk Erhvervsskole er endnu ikke klart.

- Økonomien skal vi ikke forholde os så meget til i kunstfonden, da det er noget, som Syddansk Erhvervsskole har påtaget sig. De vi nu tage nogle bud ind på, hvad det koster af få skulpturen genskabt, siger formanden for Odense Bys Kunstfond, Anders W. Berthelsen.

Den genskabte skulptur vender ikke tilbage til den oprindelige placering, men hvor den så skal stå, er ikke afklaret.

- Vi har møde i Odense Bys Kunstfond torsdag, og der skal vi drøfte mulige placeringer i Odense. Jeg har selv nogle tanker, hvilke vil jeg ikke nævne lige nu, men jeg er sikker på, at vi finder en god placering, siger Anders W. Berthelsen.

- Økonomien skal vi ikke forholde os så meget til i kunstfonden, de det er noget som Syddansk Erhvervsskole har påtaget sig. De vi nu tage nogle bud ind på, hvad det koster af få skulpturen genskabt, siger formanden for Odense Bys Kunstfond, Anders W. Berthelsen.

Kommunikationschef ved Syddansk Erhvervsskole, Lars Havelund, er glad for, at der nu er fundet en løsning.

- Det, der har været meningen hele tiden, er at genskabe skulpturen i respekt for det kunstværk, som har stået i mange år. Og vi kan kun genskabe skulpturen, hvis det foregår i tæt samarbejde med kunstneren, så der ikke sker fejl i forbindelse med genopførelsen, siger Lars Havelund.

Efter planen skal parterne mødes igen inden sommerferien og drøfte den videre proces. Syddansk Erhvervsskole forventer, at genskabelsen kan ske inden for en økonomisk forsvarlig ramme.

- Syddansk Erhvervsskole har opfyldt de krav, som vi har stillet. Det var de indstillet på, inden vi kom til mødet. Så det var et meget nemt møde, der var ikke de store sværdslag, siger Ingvar Cronhammars advokat Jakob Fastrup fra Ikast.

 

Oversigt

    Oversigt