I det fynske folks tjeneste

Øer bliver ældre

Antallet af ældre stiger fortsat på øerne. Mest på Ærø og Langeland, hvor mere end en fjerdedel af befolkningen er over 65 år, og tallet ventes at stige de kommende år.

Trods forsøg på at skaffe børnefamilier til øen, er Ærø stadig den kommune i Danmark, der har den største andel af ældre.

Af 6.665 indbyggere i juli 2009 var de 1.851 over 65 år.

Det svarer til 27,77%, mens landsgennemsnittet er 16,11%.

Langeland kommune har 13.557 indbyggere. Heraf er 3.517 mere end 65 år, svarende til 25,94%

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen er ganske enkelt, at de unge forlader øer og yderområder, samtidig med at de ældre lever længere.

Medmindre der sker noget markant, ventes andelen af ældre, for eksempel på Ærø, at stige til en trediedel i 2019, skriver Danmarks Statistik.

Fem fynske kommuner er blandt de 20 ældste i Danmark. Det er:

  • Ærø
  • Langeland
  • Faaborg-Midtfyn
  • Kerteminde
  • Nyborg

Kun en fynsk kommune er blandt de 20 yngste i Danmark, nemlig Odense.

Af Odenses 187.884 indbyggere er 28.373 over 65, svarende til 15,10%

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.