I det fynske folks tjeneste

Karriereskifte: Østfynsk 3F-formand stopper

Per Jespersen skal være sekretariatsleder hos 3F i København

Per Jespersen

Per Jespersen, kendt byrådsmedlem og 3F-formand i Nyborg, trækker sig som formand for den lokale 3F-afdeling.

Det sker, fordi han har fået nyt job hos 3F i København, hvor han skal være sekretariatsleder for afdelingen Ungdom, Regioner og Organisation, skriver Per Jespersen på sin Facebook-profil.

Han starter i det nye job 17. september.

Læs også Opgør med alkoholkulturen: Levertjek til hel 3F-afdeling

Per Jespersen, der også er formand for Nyborgs udvalg for teknik- og miljøudvalg, har gjort noget af en lynkarriere i 3F.

Han blev valgt som formand efter, at hans personlige ven Jan Malling trådte tilbage fra posten i 2015.

Den tidligere øl-kudsk hos Albani var på daværende tidspunkt faglig sekretær.

Internt i 3F har Jespersen også gjort sig bemærket. Han er medlem af hovedbestyrelsen, og han tager altså nu endnu et skridt op af karrierestigen.