OFF18: Claes Bang og Troels Lyby med i kampen om Oscar-kvalificering

111 kortfilm er nu udvalgt til Danmarks eneste Oscarkvalificerende filmfestival - Odense International Film Festival 2018. Og der er et par kendte navne på rollelisten.

For et par måneder siden var fynske Claes Bang med til Oscar-uddelingen med filmen The Square. Nu kan han få chancen igen. 

Kortfilmen "Hotel Boy" med Claes Bang er nemlig med blandt de 111 udvalgte film på OFF18.

Filmen er med i Den Danske Konkurrence, der består af kortfilm lavet af danske instruktører. Og her er hovedpræmien blandt andet en Oscar-kvalificering.

Det betyder ikke nødvendigvis, at filmen er sikker på en plads på den røde løber ved Oscar-festen, selvom den vinder i Odense. Men den giver plads i kampen om at komme videre, da filmen så rammer Oscarakademiets Nomineringsudvalg.

SE DEN 12 MINUTTER LANGE FILM HOTEL BOY MED CLAES BANG HER.

En anden film, der også dyster i Den Danske Konkurrence, er "A worthy man" eller "En værdig mand" af Kristian Håskjold. Filmen har Troels Lyby på rollelisten. Troels Lyby er uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

27 dages filmkiggeri

Flere end 2.600 kortfilm har filmfestivalens præjury tygget sig igennem det seneste stykke tid. Det tog i alt 649,75 timer eller godt 27 døgn. 

111 kortfilm fra 35 forskellige lande slap igennem nåleøjet, og de dyster nu i fire forskellige kategorier, som kan give en Oscar-kvalificering.

- Vi har set et tårnhøjt niveau blandt de tilmeldte film, hvilket har gjort udvælgelsen af de 111 film meget, meget svær, siger Birgitte Weinberger og tilføjer, at det ikke kun er de bedste film, som juryen har ledt efter. Filmene indeholder også mangfoldighed og forskelligartethed:

- Vi vil bringe hele verden til OFF, ud i verden og ind i verdener. Vi vil gerne præsentere et udsnit af virkeligheden, som den også kan se ud – og det synes jeg, at vi gør med årets program, som spænder vidt i både nationaliteter, tematikker og fortælleformer.

DU KAN SE LISTEN OVER ALLE 111 FILM LIGE HER.

Masser af fakta om OFF18

Oversigt

    Oversigt