Derfor vil de to instanser nu styrke samarbejdet. Det blev resultatet af en konference, som politiet og Offerrådgivningen torsdag afholdt.
- Vi smider mere krudt i samarbejdet, vi forpligter os mere, og det håber vi også, at Offerrådgivningen gør, siger Arne Gram, der er vicepolitidirektør hos Fyns Politi, til TV 2/FYN.
Planen er blandt andet, at fynske politibetjente, der har kontakt til ofre for forbrydelser og ulykker, skal være bedre til at henvise til Offerrådgivningen, der hører hjemme i både i Odense og Svendborg, og som hjælper ofre videre i livet med samtaler og støtte. Samtidig skal Offerrådgivningen i langt højere grad synliggøres.
Alene på Fyn bliver 4500 ofre hvert år hjulpet. Man kan læse mere om Offerrådgivningen på http://www.offerraadgivning.dk/lokale_offerraadgivninger/fyn.html.