I det fynske folks tjeneste

Og skibet skal hedde...

1 af 2

Det nye Ladbyskib fik her til middag sit nye navn. Et navn med referencer til det oprindelige skib og vikingetraditionen.

Af gode grunde ved man ikke, hvad Ladbyskibet oprindeligt hed, men her lørdag middag blev sløret løftet for navnet på dets efterfølger. Det genopførte Ladbyskib kommer til at bære navnet Ladbydragen.

Navnet Ladbydragen er henvisning til det originale skib, der blev udgravet ved Kerteminde Fjord nær Ladby i 1935, og som Ladbydragen er en tro genskabelse af.

Det nye navn følger vikingetidens tradition

- Vikingerne opkaldte især deres skibe efter dyr. Ladbyskibet blev funder med spiraler ved forstævnen og med pigge ved bagstævnen. Dermed kan man forestille sig en vikingetidsdrage eller lindorm, som de dengang ofte blev omtalt som, fortæller Claus Frederik Sørensen, der er leder af Vikingemuseet Ladby.

TV2/FYN LIVE

Skibet blev begravet sammen med en af datidens konger, og forskning peger på, at det kun var samfundets absolutte top, dvs. fyrster og konger, der forbandt sig med drage-figuren i deres udsmykninger.

Navn fundet blandt 188 forslag

Ladbyskibets navn blev fundet på baggrund af en konkurrence, hvor i alt 188 forslag var budt ind. Mange bød ind med de sammen navne, og i alt omkring 250 deltog i konkurrencen.

Vinderforslaget ”Ladbydragen”, var der dog kun én, der havde foreslået. Nemlig Flemming Fischer fra Kerteminde, som vinder æren og en vikingemiddag for to på Munkebo Kro, der ligger lige på den anden side af fjorden, og hvortil man også i vikingetiden har sejlet til fra Ladby.

Program for dagen
Kl. 11.00: Velkomst og taler
Kl. 11.30: Skibet får sit navn
Kl. 11.40: Skibet søsættes
Kl. 12.00: Skibet får ballast
Kl. 12.30: Skibets første rotur

Ved du noget? Så send os et tip