I det fynske folks tjeneste

Øget pres på trafikministeren

Ikke bare de fynske lokalpolitikere presser nu på for at få regeringen til at afsætte penge til det 3. spor på den jysk-fynske motorvej. Folketingspoltikere fra Venstre i Vejle og Fyns Amt opfordrer ligeledes trafikminister Flemming Hansen til at afsætte penge til en udvidelse af motorvejen.

-

Torsdag havde en fynsk repræsentation med borgmestrene Jan Boye(K) og Anker Boye(S) i spidsen foretræde for trafikministeren.

Optimisme
Delegationen ønskede at gøre ministeren opmærksom på de alvorlige trafikbelastninger på motorvejen fra Odense til Vejle inden ministeren i løbet af få uger offentliggør regeringens trafik-investeringsplan.

Og de to Boye?er var efter mødet med ministeren optimistiske.

\"Han lyttede til vores gode argumenter, men han lovede heller ikke noget. Men jeg tror at vi har fået gjort opmærksom på vores sag, og jeg regner med at den nødvendige udvidelse vil være med i regeringens plan\", lød det fra Odenses borgmester Anker Boye(S).

Åbent brev
Fredag blev presset på trafikministeren så yderligere øget, da Lars Chr. Lilleholt(V) og Troels Lund Poulsen(V), valgt i henholdsvis Fyns og Vejle Amter, sendte endnu en opfordring til at afsætte penge til motorvejen.

De to MF?ere gør ministeren opmærksom på de voldsomt stigende trafikmængder, og opfordrer ministeren til en hurtig udbygning med det 3. spor.