Øget sikkerhed på Svendborgbanen

Efter nytår bliver sikkerheden på togstrækningen mellem Svendborg og Odense øget. Det nye elektroniske sikkerhedssystem ATC-togstop kan nemlig selv standse toget, hvis lokomotivføreren overser et rødt signal. 

-

Efter nytår bliver sikkerheden på togstrækningen mellem Svendborg og Odense øget. Det nye elektroniske sikkerhedssystem ATC-Togstop kan nemlig selv standse toget, hvis lokomotivføreren overser et rødt signal. 

ATC-Togstop indføres nu på fire regionale togstrækninger i landet på baggrund af et politisk krav, der blev rejst efter en togulykke ved Kølkær i marts 2000. Ved et frontalt sammenstød mellem to regionaltog blev begge lokomotivførere og en passager dræbt.

Banedanmark oplyser, at ATC-Togstop giver en meget høj sikkerhed ved hastigheder op til 120 km/t.

- ATC-Togstop er en slags overbygning på det nuværende system. Såfremt en lokomotivfører skulle overse et rødt signal, bliver der sendt besked ind til toget, så det kan foretage en nødbremsning, siger Eigil Sabroe, der er teknisk direktør hos Banedanmark.

Sikkerhedssystemet installeres i starten af januar 2005.

 

Oversigt

    Oversigt