OIK dominerede, men tabte

Trods overvægt i spil og mange målchancer måtte OIK fredag inkassere et nederlag til Esbjerg på 0 - 1.

Ikke mindst takket være Esbjergs velspillende målmand, Fabrice Lhenry, lykkedes det ikke OIK at score på en eneste af de mange chancer, holdet spillede sig til.

Derimod kunne Steve Rymsha fra Esbjerg udnytte, at en anden spiller spærrede udsynet for OIKs målmand Kimmo Vesa og score mål fra en spids vinkel.

Derefter fungerede Esbjergs defensive spil effektivt resten af kampen og sikrede sejren.

Det betyder, at Esbjerg nu har to kampe til at sikre sig plads i semifinalen, mens OIK kun med en sejr søndag i Esbjerg kan bevare en flig af håb.

Oversigt

    Oversigt