-
Med fire sejre i ligeså mange kampe er Odense Ishockey Klub klar til semifinalerne i DM-slutspillet. Frederikshavn blev tirsdag aften slået med 5-0.
Odenses sejre blev 8-1 i Odense, dernæst 4-1 i Frederikshavn fulgt op af 6-4 i Odense og så altså 5-0 i Frederikshavn. Dermed stod det 4-0 i kvartfinalerne, der blev spillet som bedst af syv kampe.
Det lettiske nyindkøb Janis Sprukts har nu scoret i alt fire mål i sine første fire kampe for odenseanerne.
Semifinalerne spilles også som bedst af syv kampe. Første kamp spilles torsdag den 4. marts.