I det fynske folks tjeneste

OIK kan kvalificere sig til semifinale

Tirsdag aften møder Odense ishockey Klub, Herlev på Odense isstadion. Med blot et enkelt point i kampen er fynboerne sikre på at deltage i semifinalerne. \"Men det er en kamp vi skal vinde\", siger manager Mikael Skovgaards.

-

Tirsdag aften møder Odense ishockey Klub, Herlev på Odense isstadion. Med blot et enkelt point i kampen er fynboerne sikre på at deltage i semifinalerne. \"Men det er en kamp vi skal vinde\", siger manager Mikael Skovgaards.


OIK står med de ene ben i semifinalerne, før aftenens kamp på hjemmebane. Herlev har ingen chance for at få point nok til semifinalekvalifikation, mens odenseanerne med uafgjort kan sikre sig andenpladsen i puljen - en andenplads der giver videre adgang til semifinalekampene.


Går efter førstepladsen


Puljens førsteplads er mest interessant. Når OIK den, undgår holdet nemlig det stærke Rungsted-hold, der ligger til at vinde pulje B.
\"Vi går klart efter at vinde over herlev i aften og på fredag over Frederikshavn. Rungsted er det absolut stærkeste hold i Danmark, så dem vil vi ikke møde\", siger manageren til TV 2 /Fyn.


Får OIK ikke det ene point i aften, er sidste chance på fredag den 15. marts mod stærke Frederikshavn, der fører odenseanernes pulje. Fra pulje A, har Rungsted og Herning allerede sikret sig semifinalepladser.


Ikke udsolgt


Der er stadig både sidde- og ståpladser at få til kampen. Odenses publikum har ellers været de mest trofaste hele sæsonen igennem, men nu bliver de væk. \"Rygterne går jo at der er udsolgt, så folk tør ikke en gang prøve komme herind\", beklager Mikael Skovgaards. Heller ikke den vigtige kamp på fredag er udsolgt.


TV 2 /Fyn sender direkte fra kampen i tirsdagens udsendelse.

Ved du noget? Så send os et tip