OIK klar til finalen

Odense Ishockey Klub kvalificerede sig søndag for første gang nogensinde til finalen om Danmarksmesterskabet. Finalepladsen blev sikret, da OIK vandt med 5-2 i Herning. OIK skal på fredag møde Rungsted i den første finalekamp.

-

Odense Ishockey Klub kvalificerede sig søndag for første gang nogensinde til finalen om Danmarksmesterskabet. Finalepladsen blev sikret, da OIK i Herning vandt med 5-2. OIK skal på fredag møde Rungsted i den første finalekamp.


OIK kom bedst fra start i den 4. semifinalekamp mellem Herning og Odense. Alexander Macijevski gjorde det til 1-0 i første periode. I anden periode blev det først 1-1, men Curt Regnier bragte igen OIK på sejrskurs med målet til 2-1.


I tredje periode fik Herning først udlignet til 2-2 ved Todd Bjorkstrand, men Bent Christensen bragte kort efter OIK på 3-2. 


Det knækkede Hernings moral, og Henrik Lundin øgede først til 4-2, og Tomas Placatka gjorde det til  5-2 kort før slut.


Med dagens udebanesejr endte semifinaleopgøret mellem OIK og Herning med en samlet sejr på 3-1 til Odense, og dermed er Odense Bulldogs for første gang i klubbens historie klar til DM-finalen.


Finalemodstanderen bliver grundspillets vinder Rungsted. Første kamp bliver spillet i Rungsted på fredag, og på næste søndag kommer Rungsted til skøjtehallen i Odense.

Oversigt

    Oversigt