OIK led endnu et nederlag

OIK's kamp blev igen afgjort efter straffeslag - og som forrige kamp mod Frederikshavn, måtte OIK igen se nederlaget i øjnene.

Kampen startede planmæssigt, hvor OIK's Julian Jacobsen i 1. periode bragte holdet foran på en tilfældig friløber.
 
Godt midtvejs i 2. periode ser det endog meget godt ud for Fynboerne, da Thomas Lilholt bragte holdet foran 3-1. Men tre minutter før perioden sluttede reducerede Hvidovre til 3-2, endda mens udeholdet var i undertal.

I 3. periode kunne Hvidovres veteran Jesper Duus udligne til 3-3, og kort efter bragte udeholdet sig foran 4-3. Kort før slutfløjtet scorede Brett Lysak et rigtigt energi og udlignede til 4-4.
 
De 10 minutters forlængede spilletid gav ingen scoringer og hver hold fik fem straffeslag. Den eneste målscorer blev Hvidovres Ondrej Steiner og dermed vandt Hvidovre 5-4.

Dårlig økonomi

For blot et par år siden lå OIK i toppen af dansk ishockey. De havde en sund økonomi og tilskuerne strømmede til. Nu er succesen afløst en dårlig økonomi, holdet roder rundt i bunden af isligaen og tilskuerne bliver væk. Det hele kulminerede, da klubben kunne fremvise et underskud på 1,8 millioner kroner i 2007.
 
- Det har jeg som direktør ansvaret for, siger Per Jensen til Politiken. Den 11. januar forlod han posten som direktør.

Ishockeyen er på glat is

Men det er ikke kun OIK som har økonomiske problemer. Nye licensregler skulle sørge for at der blev rettet op på økonomien i de danske ishockeyklubber.
 
Her et halvt år efter at reglerne trådte i kraft, er det kun én ud af ligaens 10 klubber, som er sluttet med et overskud på budgettet.
 
- Lønningerne skal ned. Ellers bliver de automatisk reguleret ned af de nye regler. Så må resten komme, når overskuddet er til det, siger DIU-direktør Enver Hansen til Politiken.

Oversigt

    Oversigt