I det fynske folks tjeneste

OIK-profil: Hullet er dybere

Det er for alvor blevet op ad bakke for Odense Bulldogs i semifinale-serien mod Herning Blue Fox. Det erkender en af holdets profiler.

OIk er bagud i semifinaleserien mod Herning.

Søndag tabte fynboerne den anden kamp af to mulige, og dermed er der meget stort pres på cheftræner Bjørn Kindings tropper inden tredje opgør tirsdag aften.

Det vedkender OIK-profilen Mads True sig.
- Vi tror stadig på, at det kan lade sig gøre. Men hullet bliver dybere og dybere. Derfor skal vi vinde i dag. Kommer de på 3-0, så ser det for alvor skidt ud, siger True til ekstrabladet.dk.

Vejen til succes i Kvik Hockey Arena går ikke overraskende over mål, mener True.
- Vi havde søndag fremgang i forhold til den første kamp, hvor der var godt med tempo, og hvor vi fik lagt et godt pres på dem. Men vi skal have endnu mere trafik foran deres mål, og så skal der afsluttes endnu mere, siger han til ekstrabladet.dk