OK at tape elevs mund til

Det var i orden, at to lærere fra Fredericiaskolen, der er en institution under Vejle Amt, tapede en ni-årig drengs mund til med tape, fordi han ikke ville holde op med at skrige. Det har retten i Fredericia onsdag afgjort.

-

Det var i orden, at to lærere fra Fredericiaskolen, der er en institution under Vejle Amt, tapede en ni-årig drengs mund til med tape, fordi han ikke ville holde op med at skrige.
Det har retten i Fredericia onsdag afgjort.

Glæde hos Lærerforeningen
Dommen vækker glæde hos Danmarks Lærerforening.
Til Ritzaus Bureau siger kredsformand i Fredericia, Inger Ørskov:

\"En frikendelse er et udtryk for, at lærerne handlede pædagogisk rigtigt i den situation de stod i. Man skal huske på, at det drejer sig om en meget vanskelig dreng, som ikke reagerer på almindelige pædagogiske metoder. Men jeg synes ikke, at sagen nogensinde skulle være ført, og en frikendelse er den dom, der nødvendigvis måtte falde. Ingen tvivl om det\".

Drengen blev ved at skrige
Situationen opstod i januar, da en 38-årig mandlig lærer fra Fredericiaskolen truede den ni-årige dreng med, at han ville få tape for munden, hvis han ikke holdt op med at skrige. Da han ikke stoppede, hjalp en 43-årig kvindelig lærer med at holde drengen, mens den mandlige lærer tapede hans mund til.

Lærerne lavede efter episoden en indberettelse om magtanvendelse på drengen, og ledelsen og skolebestyrelsen på Fredericiaskolen mente ikke, der var grund til at gå videre med sagen.
På halvandet år var der lavet 34 rapporter om magtanvendelse på drengen.

Men episoden blev overværet af to kursister fra Nyborgskolen, der fandt optrinnet for \"fuldstændig vanvittigt\", og derfor indberettede sagen til Fyns Amt.

Oversigt

    Oversigt