I det fynske folks tjeneste

Økologi sætter turbo på det ærøske ølsalg

Der er stor efterspørgsel på øl fra det ærøske mikrobryggeri, Rise Bryggeri, som forventer at øge produktionen med 100.000 liter øl i 2008.

For at sætte yderligere turbo på salget udvider det to år gamle bryggeri det eftertragtede sortiment af specialøl med tre økologiske øltyper.

Ølkedlerne på det ærøske mikrobryggeri Rise Bryggeri bobler på højtryk, og salget af specialøl fra Ærø stormer frem.

Rise Bryggeri forventer at producere omkring 450.000 liter øl i 2008, hvilket er 100.000 liter mere end sidste år.

For at styrke sin position på markedet supplerer bryggeriet det efterspurgte ølsortiment med tre økologiske øl.

Målet hos Rise Bryggeri er at brygge 50.000 liter økologisk øl i år, og den samlede produktion for 2008 forventes således at nå op på omkring 500.000 liter øl.