Øl, blues og den Europæiske Union

Informationer om EU har hidtil mest handlet om besværlige hjemmesider og tørre pjecer. Nu forsøger Café Grønttorvet i Odense sig med et noget utraditionelt arrangement, der kombinerer oplysninger om EU med øl og fynsk blues.

-

Fredag den 25. april klokken 17.00 kommer medlem af Europa Parlamentet, Pernille Frahm forbi cafeen. Hun er medlem af SF og har siddet i Parlamentet siden 1999.
På fredag vil hun fortælle om sit arbejde, give sit bud på plusser og minusser i EU-samarbejdet og svare på spørgsmål.

Øl og blues skal bekæmpe gab og kedsomhed
Men da EU-stof desværre har tendens til at kede folk, har arrangørerne denne gang bestemt, at oplysningen skal skylles ned med smagsprøver på 8 af EU\'s bedste øl - ligesom der vil være kanapeer fra Danmark, Tyskland, Frankrig og Italien.  Det hele krydres med god bluesmusik af det lokale band: Blue Steel, som spiller unplugged blues.

Det er Den danske delegation i Forenede Europæiske Venstrefløjsgrupper/Nordisk Grønne Venstre der står bag arrangementet.

Oversigt

    Oversigt