I det fynske folks tjeneste

OL en skillevej for Anders Huggers amatørkarriere

Danmarks eneste Team Danmark-støttede amatørbokser, letsværvægteren Anders Hugger Nielsen, føler sig overbevist om, at han i sikker stil kvalificerer sig til OL i Athen. Men sker det ikke, åbner Olympia-bokseren fra Odense muligheden for, at hans amatørdage får en brat ende, og så kan Danmarks Bokse-Union (DaBU) være uden oplagte EM-medaljehåb i 2005.

-

Odense, onsdag /ritzau/
Danmarks eneste Team Danmark-støttede amatørbokser,
letsværvægteren Anders Hugger Nielsen, føler sig overbevist om,
at han i sikker stil kvalificerer sig til OL i Athen. Men sker det ikke, åbner Olympia-bokseren fra Odense muligheden for, at hans amatørdage får en brat ende, og så kan Danmarks Bokse-Union (DaBU) være uden oplagte EM-medaljehåb i 2005.

\"Jeg kunne sagtens finde på at fortsætte som amatør til endnu
et OL, men billedet kan ændre sig, hvis jeg ikke kvalificerer
mig til Athen. Er det lige ved og næsten, vil det måske være
ærgerligt ikke at prøve igen. Er jeg langt fra, er fire år måske
lang tid at investere engang til,\" siger Anders Hugger Nielsen.

DaBU\'s økonomi vil lide et alvorligt knæk, hvis unionen også
næste år laver et stort underskud på CBC-turneringen, og
konsekvensen af de efterfølgende nedskæringer kan blive, at DaBU
ikke fremover har råd til at sende boksere uden medaljechancer
til EM fra år 2005.
Kravene for at nå OL er benhårdt en medalje ved EM i Pula,
Kroatien, der bokses fra den 12. februar 2004, eller en
finaleplads i en af de to efterfølgende OL-kvalifikationsturneringer.
/ritzau/ b

Ved du noget? Så send os et tip