Olieforurening på Langeland

Store olieklumper på flere kvadratmeter dukkede onsdag middag op på stranden mellem Spodsbjerg og sommerhusområdet Granparken på Langeland.

En hundelufter observerede ved middagstid den første store sorte klat på stranden og kontaktede herefter myndighederne.

- Han troede, at der var tale om noget tjære som nogle havde lukket ud på stranden. Men det viser sig, at der adskillige store olieplamager på en én kilometer lang strækning, siger Beredskabschef Torben Tørnqvist fra Langeland Kommune.

Olien ligger et stykke fra vandlinjen i store klumper på 1-2 kvadratmeter og er omkring 40 centimeter tykke.

- Det er kommet ind med noget højvande, og der er tale om gammel olie, men hvor det stammer fra ved vi ikke, siger Torben Tørnqvist.

6-8 mand er i øjeblikket i gang med at fjerne olien, og oprydningsarbejdet forventes at vare i flere dage.

- Vi ved jo ikke om der kommer mere ind, men hvis der ikke skylder mere olie ind, så er vi færdige i løbet af nogle dage.

Hvis borgere i området bemærker olie ander steder på stranden i området, bedes de kontakte Langelands Kommune på tlf. 63516000 eller beredskabscheften på tlf. 5148 4944.

Oversigt

    Oversigt