I det fynske folks tjeneste

Olieforurening ved Ærø

Svendborg Politi fik her torsdag eftermiddag melding om en mindre olieforurening vest for Ærø. Oliepletten der var på 500 meter gange 100 meter blev observeret af et civilt fly.

Søværnets Operative Kommando, SOK, sendte straks kutteren Farø til området for at vurdere omfanget af forureningen. Her blev det slået fast at olien var en flygtig dieselolie der hurtig ville fordampe af sig selv.

En af Søværnets helikoptere der i forvejen var tæt på i forbindelse med en øvelse, blev også sendt til området for at lede efter skibet der havde lækket olien, men uden held.
Ifølge det civile flys observationer var fartøjet coaster-størrelsen.

Senere på eftermiddagen kigge Søværnets kutter Farø igen på området og her kunne det konstateres at olien var fordampet.